Holdene ved VM 2026 — sådan finder du dit hold blandt 48 nationer

Det her er den længste og mest hjælpsomme del af mit arbejde inden VM 2026. 48 hold er for mange til at holde i hovedet på én gang, og det er især svært, hvis dit eget land ikke er blandt dem. Den her guide er bygget til dig, der står med 48 flag og ikke ved, hvilket hold du skal følge i juni og juli. Vi går igennem hvordan konføderationerne fordeler holdene, hvilke syv hold der reelt kan vinde turneringen, hvilket mellemlag der har en chance for at gå dybt, hvilke fire debutanter der gør 2026 til en historisk slutrunde, og hvad de to nordiske hold betyder for en dansk seer. Til sidst får du fire kriterier til at vælge dit “andet hold”, og en tjekliste, du kan gå igennem inden 11. juni. Når du er færdig, har du to ting: et overblik over alle 48, og en personlig liste over de fire-fem hold, du faktisk vil følge. Det er forskellen på en VM, hvor du føler dig fortabt, og en VM, hvor du har et bånd til turneringen.

De vigtigste pointer om holdene

Hvis du ikke har tid til hele guiden lige nu, er det her det vigtigste at have med.

• 48 hold er fordelt på seks konføderationer. UEFA har 16 pladser, CAF 9, AFC 8, CONCACAF 6 (inklusive de tre værter), CONMEBOL 6, og OFC 1. Resten kommer via interkontinentalt play-off.
• De syv reelle topfavoritter er Spanien, Frankrig, England, Brasilien, Argentina, Tyskland og Portugal. Det er holdene, der har en realistisk vej hele vejen til finalen.
• Mellemlaget — Holland, Belgien, Italien (gennem play-off), Marokko, Japan, USA, Mexico, Uruguay — har realistisk chance for kvartfinale, hvis brikkerne falder rigtigt.
• Fire debutanter gør 2026 historisk: Cabo Verde, Curaçao, Usbekistan og Jordan. Curaçao er den mindste nation nogensinde i en VM-slutrunde.
• De to nordiske er Norge i Gruppe I og Sverige i Gruppe F. Begge har realistiske chancer for at gå videre fra gruppespillet.

Forstå konføderationerne — sådan er de 48 fordelt

Når du står over for 48 hold, er det første spørgsmål — hvor kommer de fra? Svaret er fordelt på FIFAs seks kontinentale konføderationer, og fordelingen siger noget om, hvor fodbold er stærkt, og hvor det er i vækst. Det er ikke bare bureaukrati. Det er en geografisk landkort over det moderne fodbold.

UEFA er Europas konføderation, og den har 16 pladser ved VM 2026. Det er den største enkeltgruppe og afspejler, at europæisk fodbold stadig er den højeste klubmæssige standard i verden. Du genkender de fleste af de europæiske hold — det er Spanien, Frankrig, England, Tyskland, Portugal, Italien (efter play-off), Holland, Belgien, Kroatien, Schweiz, Østrig, Norge, Sverige, Tjekkiet, Bosnien-Hercegovina og Tyrkiet. For dig som dansk seer er det de mest familiære navne — vores naboer og vores klubfodbolds rivaler.

CAF er Afrikas konføderation, og den fik 9 pladser denne gang — en historisk udvidelse fra 5 i 2022. Det er anerkendelse af, at afrikansk fodbold er blevet stærkt, ikke mindst efter Marokkos historiske semifinale i Qatar. De 9 hold er Marokko, Senegal, Tunesien, Egypten, Algeriet, Ghana, Elfenbenskysten, Cabo Verde og DR Congo. Sidstnævnte to er debutanter eller tilbagevendende efter lange pauser. Det er den konføderation, der har vokset mest siden 2022.

AFC er Asiens konføderation, og den har 8 pladser. Det er Japan, Sydkorea, Iran, Saudi-Arabien, Australien (Australien sidder geografisk i Oceanien, men fodboldmæssigt i AFC), Usbekistan og Jordan. Sidstnævnte to er debutanter. Det er en konføderation i hurtig udvikling, hvor flere lande for første gang har bygget infrastrukturen til at kvalificere sig konsekvent.

CONCACAF er Nord-, Central-Amerika og Caribiens konføderation, og den har 6 pladser, hvoraf de tre er værterne USA, Mexico og Canada. De øvrige tre er Panama, Haiti og Curaçao. Curaçao er sensationen her — en ø med under 200.000 indbyggere, der har kvalificeret sig til en VM-slutrunde for første gang i historien. Det er den mindste nation nogensinde i et VM.

CONMEBOL er Sydamerikas konføderation, og den har 6 pladser. Det er Brasilien, Argentina, Uruguay, Colombia, Paraguay og Ecuador. Sydamerika får kun 6 pladser på trods af at have to af verdens stærkeste fodboldnationer. Det er den mest konkurrenceprægede kvalifikation i verden — hvert hold spiller mod alle de andre, og kun de seks bedste går direkte videre.

OFC er Oceaniens konføderation, og den har én plads. Det er Ny Zealand. Resten af Stillehavet er fodboldmæssigt for små til at have direkte adgang. Endelig er der de to interkontinentale play-off pladser, hvor hold fra forskellige konføderationer mødes for at tage de sidste billetter. Det er via den vej, blandt andet, at flere af de mindre nationer kommer med.

Hvad betyder fordelingen for dig som seer? At du har et globalt fodboldlandkort foran dig — ikke bare en europæisk turnering med nogle tilføjelser. Det er en del af, hvad der gør VM 2026 anderledes fra de tidligere udgaver. Du vil se mere variation i spilstil, mere modkultur, og flere overraskelser. Det er en fest for fodboldens bredde.

Find favoritterne — de syv hold i toppen

Lad mig være konkret om, hvilke hold der reelt kan vinde VM 2026. Min liste er på syv hold, og jeg vil gennemgå hvert af dem med tre punkter — styrken, svagheden, og hvad der skal ske for at de vinder turneringen.

Spanien er min nummer ét. Generationen omkring Yamal, Pedri og Rodri er den mest komplette i verden lige nu, og de leverede beviset i EM 2024 i Tyskland med en titel, der var fortjent fra første kamp til finalen. Styrken er et ubrydeligt midtbanespil, en pres-fodbold, der opløser de fleste modstandere, og en angrebsledder i Yamal, der kun bliver bedre. Svagheden er forsvaret, der har set sårbart ud i visse kampe, og en tendens til at kontrollere kampe så meget, at de glemmer at score. For at vinde skal Spanien holde Yamal og Rodri skadefri og levere mod et af de fysisk stærke hold i kvartfinalen.

Frankrig er min nummer to. De tabte finalen i Qatar i 2022, og hele generationen omkring Mbappé er stadig i den bedste alder. Styrken er individuel kvalitet — Mbappé alene afgør kampe — og en bredde i truppen, hvor de kan udskifte uden at miste niveau. Svagheden er, at Deschamps’ hold ofte spiller defensivt, hvilket giver svage perioder mod hold, der presser højt. For at vinde skal Frankrig komme uskadt gennem gruppespillet (Norge og Senegal er reelle modstandere) og finde en åben modus i knockout.

England er min nummer tre. De har Tuchel som ny landstræner, hvilket bringer et taktisk niveau, England ikke har haft i mange år. Styrken er en meget dyb trup med Bellingham, Saka, Foden og Kane, plus en defensiv, der kan låses ned. Svagheden er, at England ikke har vundet et VM siden 1966, og at presset fra hjemmemedierne ofte tipper holdet over i de afgørende øjeblikke. For at vinde skal Tuchel finde formlen til Bellingham som førende mand uden at hæmme Saka og Foden.

Brasilien er min nummer fire. Ancelotti tog over som landstræner i 2024, og det er første gang i moderne tid, at en udenlandsk træner leder Selecao. Styrken er talent — Vinicius, Rodrygo, Endrick, Raphinha, og en dyb angrebslinje. Svagheden er midtbanen og forsvaret, hvor der ikke er den samme stjerneklasse som i offensiven. For at vinde skal Ancelotti få Vinicius til at levere på landsholdsniveau, som han gør i Madrid.

Argentina er min nummer fem. De er forsvarende mestre fra 2022, og Messi vil spille sit sidste VM. Styrken er erfaringen — gruppen, der vandt i Qatar, er stort set intakt — og Scaloni som taktisk genkendelig ramme. Svagheden er, at titelforsvar er historisk meget svært, og at flere spillere er på den anden side af tredive. For at vinde skal Argentina få et helt VM uden alvorlige skader på Messi og Álvarez.

Tyskland er min nummer seks. Hjemme-EM i 2024 blev en skuffelse, men Nagelsmann har rebygget holdet omkring Musiala og Wirtz. Styrken er teknisk midtbane og en tilbagevendt vilje. Svagheden er forsvaret og det historiske pres efter to skuffende slutrunder i træk. For at vinde skal Musiala og Wirtz kunne spille sammen i samme system uden at træde hinanden over tæerne.

Portugal er min nummer syv. Martinez har holdet, og generationen efter Ronaldo er ved at modnes — Leão, Neves, Bernardo, Vitinha. Styrken er kvalitet i alle led og en træner, der ved, hvordan man kommer langt i en slutrunde. Svagheden er holdets balance, når Ronaldo skal indpasses i en yngre struktur. For at vinde skal Portugal undgå Ronaldo-debatten og finde en stabil rolle for ham.

Find mellemlaget — solide hold med en chance

Mellemlaget er den mest interessante kategori, og det er også den, hvor de fleste overraskelser kommer fra i moderne VM-historik. Jeg opdeler dem i tre tier — de stærke, der kan ramme kvartfinalen, de solide, der typisk ryger i ottendedelen, og de hold, der kan tage et stort skalp på en god dag.

I den stærke tier finder du Holland, Belgien, Marokko og Italien (forudsat de kvalificerer sig via play-off). Holland har Van Dijk, De Jong og Gakpo, og Koeman som landstræner i sin anden chance. De er placeret i Gruppe F sammen med Sverige, Japan og Tunesien — en gruppe, de skal vinde, men hvor andenpladsen ikke er givet. Belgien er en gammel gruppe, der måske får sit sidste suk på topniveau — De Bruyne, Lukaku og resten er ikke længere unge, men erfaringen tæller på en slutrunde.

Marokko er den mest interessante outsider på papiret. Efter semifinalen i Qatar er holdet, ledet af Hakimi, fortsat samlet, og de spiller med en taktisk modenhed, der gør dem svære at slå. De er i Gruppe C sammen med Brasilien, Skotland og Haiti, hvilket er en svær gruppe, men også en, hvor en andenplads er fuldt mulig. Marokko kan gentage Qatar-eventyret, hvis brikkerne falder rigtigt.

Italien er den traditionelle europæiske gigant, der har misset to VM’er i træk og kæmper for at komme tilbage på sporet. Hvis de kommer igennem play-off, er de et hold, ingen vil møde — de har kvaliteten, men også de psykologiske ar fra de seneste år.

I den solide tier er det Japan, Schweiz, Kroatien, Sydkorea, Mexico, Uruguay og USA. Japan er det bedste asiatiske hold med Mitoma, Kubo og Endo, og de har vist i Qatar, at de kan slå europæiske topnationer. Sydkorea har Son og en disciplineret defensiv. Schweiz og Kroatien er de europæiske hold med erfaring og en stabil organisation, der typisk presser sig til en knockout-plads.

Mexico er værter sammen med USA og Canada, og det giver dem en hjemmebanefordel, der ikke skal undervurderes. Uruguay har en ung generation omkring Núñez og Valverde og en træner i Marcelo Bielsa, der altid leverer noget interessant. USA har Pulisic og McKennie og spiller hjemme — det er en kombination, der kan tage dem længere end forventet.

I den tredje tier — hold der kan tage et stort skalp — er det Senegal, Ghana, Egypten, Algeriet, Iran og Australien. Det er hold, der ikke er turneringens favoritter, men som alle har specifikke kvaliteter, der kan udnyttes mod en uforberedt modstander. Senegal er nok den mest ambitiøse — de har Sadio Mané og en ung generation, og de kæmper med Norge om andenpladsen i Gruppe I.

Pointen med mellemlaget er, at det er der, kvartfinaler bliver vundet. Topfavoritterne forventes at gå dybt — det er ingen overraskelse. Det interessante sker, når et mellemlagshold som Marokko eller Japan slår en stormagt og pludselig står i kvartfinalen. Det er den slags historier, der definerer en VM.

Find debutanterne — de fire førstegange

VM 2026 er historisk på mindst én måde — fire nationer spiller deres første nogensinde slutrunde. Jeg synes, du skal vide, hvem de er, for de er en del af det, der gør den her turnering anderledes.

Cabo Verde er den første. Det er et øland ud for Vestafrikas kyst med omkring 500.000 indbyggere. Holdet, kendt som Tubarões Azuis (“De blå hajer”), kvalificerede sig efter en stærk gruppefase i den afrikanske kvalifikation. Det er en historisk præstation for et land med begrænsede ressourcer, og det er en hyldest til den portugisisksprogede fodboldkultur, der har produceret talent ud af proportion med befolkningen. De er placeret i Gruppe H sammen med Spanien, Saudi-Arabien og Uruguay — en svær gruppe, men også en hvor de kan tage en uventet point.

Curaçao er den anden, og måske den mest opsigtsvækkende. Det er en hollandsk-tilhørig ø i Caribien med under 200.000 indbyggere. Det gør dem til den mindste nation nogensinde i en VM-slutrunde, hvilket er en rekord, der kommer til at stå længe. Mange af spillerne har hollandske rødder — flere er født i Holland og repræsenterer Curaçao gennem familieforbindelser. Det er en model, der har givet et hold med europæisk professionalisme og caribisk identitet. De er i Gruppe E sammen med Tyskland, Elfenbenskysten og Ecuador.

Usbekistan er den tredje. Det er en central-asiatisk republik, der har bygget sin fodbold systematisk gennem to årtier, og kvalifikationen til 2026 er kulminationen på det arbejde. De er kendt for tekniske spillere og en velorganiseret defensiv. De er i Gruppe K sammen med Portugal, DR Congo og Colombia. Det er en gruppe, hvor de bliver underdog i alle tre kampe, men hvor en overraskelse ikke er umulig.

Jordan er den fjerde og sidste debutant. Kongerigets landshold har aldrig været tæt på en slutrunde før, og kvalifikationen var en national fest. Holdet er kendt for fysisk styrke og defensiv organisation, og de er i Gruppe J sammen med Argentina, Algeriet og Østrig. De får en hård debut mod de forsvarende mestre i deres åbningskamp eller en af de første kampe, men de vil tage hver eneste sekund af oplevelsen med sig.

Hvad har de fire til fælles? At de er der for første gang, og at oplevelsen alene er en sejr for dem. De har ikke pres om at gå videre. De har frihed til at spille deres bedste fodbold uden frygt. Det er ofte en god opskrift på overraskelser. Jeg anbefaler stærkt, at du følger mindst én af debutanterne — vælg den, hvis historie taler til dig, og hep på dem som en sekundær favorit. Det er en del af det, der gør en VM rig.

Find de nordiske — Norge og Sverige uden Danmark

Det her er den sektion, der betyder mest for mig som dansk skribent. Når Danmark ikke er med, så er Norge og Sverige det tætteste, vi har på et “nordisk landshold” at heppe på. Lad mig fortælle dig, hvad de hver især bringer til VM 2026.

Norge er min anbefaling som primær nordisk favorit. De er i Gruppe I sammen med Frankrig, Senegal og Irak. Det er Norges første VM siden 1998 — næsten tre årtier siden — og det er en kvalifikation, der er bygget på en generation, der er blevet samlet omkring Erling Haaland som verdensklasse-frontfigur. Det er ikke bare Haaland. Det er Martin Ødegaard som anfører og kreativt midtpunkt, det er Alexander Sørloth som fysisk option, og det er en defensiv, der har modnes under Ståle Solbakken. Norge er ikke favorit til at vinde Gruppe I, men de har en realistisk chance for andenpladsen, og hvis de gør det, kan de kæmpe sig dybt ind i turneringen.

For dig som dansk seer er der flere grunde til at følge Norge tæt. Sproget er tilgængeligt — du forstår en norsk pressekonference uden hjælp. Klubforbindelserne er stærke — Haaland spiller for Manchester City, som mange danske fans følger ugentligt. Den kulturelle nærhed er åbenbar. Norges kampe sendes på de store danske kanaler med dansk kommentar, og du vil føle, at du følger et naboholds turnering, ikke en fjern eksotisk historie.

Sverige er den anden nordiske med en helt anden profil. De er i Gruppe F sammen med Holland, Japan og Tunesien. Sverige kvalificerede sig via play-off efter en hård kvalifikation, hvor de slog Polen i en afgørende kamp. Det er en generation centreret om Alexander Isak — en af Europas bedste angribere lige nu — sammen med Viktor Gyökeres og Dejan Kulusevski. Det er et offensivt orienteret hold, der kan score mål mod alle, men som har haft en defensiv, der er blevet udfordret.

Sveriges chance i Gruppe F er reel, men ikke nem. Holland er klar favorit, og Japan har vist sig kapabel til at slå europæiske topnationer. Tunesien er det slag, Sverige bør vinde, men der er ingen givne kampe ved et VM. For dig som dansk seer er Sverige måske mere kontroversielt at heppe på end Norge — vi har en lang sportsrivalitet — men generationen omkring Isak er værd at se uanset hvor du står.

Mit råd er at følge begge nordiske hold, men prioritere Norge. Hvis du har tid og energi, så tag også Sverige. Hvis du må vælge, så er det Norge, der har den klareste vej til en historisk turnering. Læs vores fulde guide til Norge ved VM 2026, hvis du vil have det komplette billede.

Vælg dit andet hold — fire kriterier til at finde det

De fleste danske VM-fans uden et eget landshold ender med at vælge to-tre hold at følge — typisk en primær favorit og en eller to “andre hold”. Jeg har brugt mange år på at finde mit eget system til at vælge det andet hold, og jeg vil dele de fire kriterier, jeg bruger.

Kriterium ét er klubbåndet. Hvilke spillere fra dine yndlingsklubber er i hvilke landshold? Hvis du følger Premier League, så har Norge Haaland og Ødegaard, Spanien har en række fra topklubber, England har stort set alle dine favoritter. Klubbåndet er det stærkeste følelsesmæssige bånd, fordi du kender spillerne i forvejen. Det giver dig automatisk noget på spil.

Kriterium to er kulturelt eller historisk bånd. Har du boet i et land? Har du studeret der? Har dine forfædre rødder der? Har du været på ferie der gentagne gange og udviklet en kærlighed til kulturen? Hvis ja, er det et godt kriterium. Du har en kontekst og en interesse, der overlever 39 dages turnering.

Kriterium tre er underdoghistorien. Hvilket hold har en historie, der bevæger dig? Det kan være Marokkos comeback efter Qatar, Curaçaos status som mindste nation nogensinde, Norges første VM siden 1998, Cabo Verdes debut. Underdoghistorier er fantastiske, fordi de giver dig noget at investere følelsesmæssigt i, uden at du behøver at have nogen forhåndsviden.

Kriterium fire er spilstil. Nogle hold er sjove at se, fordi de spiller en bestemt slags fodbold. Brasilien spiller med flair og improvisation. Holland spiller med taktisk struktur. Japan spiller med tempo og presse. Hvis du har en spilstil, du elsker, så vælg et hold, der dyrker den. Det vil gøre selv deres dårlige kampe interessante.

Min personlige opskrift er at vælge et kriterium ét hold (klub) og et kriterium tre hold (underdog). Det giver mig en favorit, jeg kender, og en outsider, jeg lærer at kende. To hold er det maksimale antal, jeg kan følge med engagement. Tre hold spreder mig for tyndt. Et hold er for lidt — risikoen er for stor for at de ryger ud i ottendedelen, og så har du to uger uden noget at heppe på.

Tag en eftermiddag og gå listen over 48 hold igennem. Tjek hver enkelt mod de fire kriterier. Du vil ende med en kort liste på fem-seks hold, der scorer på et eller flere kriterier. Indsnævr derfra ud fra mavefornemmelse — det første hold, du vælger, er typisk det rigtige.

Tjekliste til at vælge dit hold

Det her er den praktiske ende. Gå tjeklisten igennem, før 11. juni, og du har dit personlige VM-setup på plads.

• Lav en kort liste over de hold, du har spillere fra på dine yndlingsklubber.
• Vurder hvert af dem mod kriterium ét (klub), to (kultur), tre (underdog) og fire (spilstil).
• Vælg én primær favorit. Skriv ned hvorfor.
• Vælg én sekundær favorit, gerne en underdog eller en outsider. Skriv ned hvorfor.
• Tjek begge holds gruppekampe og noter dem i din kalender med dansk tid.
• Læs en kort artikel om hvert af dine to holds vej til VM, så du har konteksten i hovedet før første kamp.
• Find tre-fire YouTube-klip af dine to hold fra deres kvalifikationskampe, så du kender deres spillere visuelt.
• Sæt notifikationer på dine to holds kampe, så du ikke glemmer dem.
• Aftal med en ven at se den vigtigste af dine holds kampe sammen — fællesoplevelser bærer turneringen.

Hvis du har de ni punkter på plads, har du mere end nok til at gå ind i 11. juni med ro i sjælen. Du har valgt, du har planlagt, og du er klar.

Spørgsmål om holdene

De tre spørgsmål, jeg får oftest fra danske fans, der står over for at vælge hold ved VM 2026.

Spil ansvarligt. Spil om penge er kun for dig, der er fyldt 18 år. Hvis du oplever, at spil fylder for meget, kan du tilmelde dig ROFUS på rofus.nu og holde en pause fra alle danske spiludbydere, eller ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 for fortrolig hjælp.

Skabt af redaktionen på ”Dkvmfodbold”.